MR MARVIS drives af et lille, entusiastisk team af perfektionister. Vores kontor ligger i hjertet af Amsterdam, så vi tager selvfølgelig alle cyklen på arbejde. Sammen arbejder vi hver dag for at leve op til vores løfte om at skabe MR MARVIS’ perfekte shorts og bukser. Det er dette løfte, der driver os til konstant at forbedre vores produkter, valg af materialer, produktionsmetoder og måder at arbejde på.

Det faktum, at vi ikke ændrer pasformen på vores shorts og bukser, betyder ikke, at vi ligeledes ikke forbedrer vores produkter. Det gør vi - især når det drejer sig om bæredygtighed.     
- Aafke, Head of Design

STIL FREM FOR TRENDS

Tøjbranchen - og især fast fashion - har en stor indvirkning på miljøet. Derfor stræber vi efter at kunne tilbyde et bedre og mere bæredygtigt produkt som bevis på, at der findes et bedre alternativ: for både dig og miljøet.

Det er en del af vores DNA at skabe slow fashion: gennemtænkt, bæredygtigt tøj af høj kvalitet, der er beregnet til at blive brugt i årevis. MR MARVIS satser på en tidløs stil frem for flygtige trends og producerer færre partier frem for masseproduktion. Fordi vi holder fast i vores designs, har vi aldrig for meget på lager. Hos MR MARVIS forbrænder vi aldrig usolgte varer: alle materialer, og det hårde arbejde fra vores dygtige fagfolk i Portugal, vil på et tidspunkt blive båret – med glæde – af vores kunder.

Vores designs er tidløse, og kvaliteten holder i årevis. Som følge heraf udvider vores kunder deres garderobe i stedet for at erstatte den.

PORTUGAL: PRODUKTION TÆT PÅ VORES KUNDER

Alle MR MARVIS' shorts og bukser er håndlavede i Portugal; tæt på de markeder, hvor vi er aktive. "Made in Europe" betyder et sikkert arbejdsmiljø og rimelige lønninger. At producere tæt på vores hovedmarkeder betyder begrænset miljøpåvirkning fra transport.

Vores partnere – for det meste små, familieejede virksomheder – er stolte af deres håndværk og deler vores – og vores kunders – kærlighed til kvalitet. Det er disse fagfolk, der samler alle de elementer af det tidløse MR MARVIS tøj af høj kvalitet. Vi stræber efter at opbygge robuste og langvarige relationer; vi arbejder stadig sammen med de producenter, som vi samarbejdede med fra dag ét.

VALG AF DET RIGTIGE STOF

The Originals, The Piqués, The Seersuckers & The Longs

The Originals, The Piqués, The Juniors og The Longs er alle garment-dyed, hvilket giver dem den farve, som vi alle elsker. Denne proces er ikke mulig uden brug af vand og kemikalier. For at reducere miljøpåvirkningen arbejder MR MARVIS med Oeko-Tex-, GOTS-, GRS- og REACH-certificerede farvesteder i Portugal, som alle har licens til at tage vand fra den nærliggende flod, bruge det i farvningsprocessen og efterfølgende behandle det for at sende rent vand tilbage til floden. Farverierne bruger så lidt vand som muligt, hvilket også gælder for de - REACH-certificerede - kemikalier, der anvendes i processen. Dette er vigtigt for miljøet, for de mennesker, der arbejder med disse materialer under produktionsprocessen, for os og måske også for dig.

The Swims & The Sports

Vores ensfarvede badeshorts er lavet af Oeko-Tex certificeret polyamid og indfarvet i henhold til REACH-standarder. Vi er meget stolte over at kunne meddele, at hele vores udvalg af sportsshorts er lavet af genbrugte plastikflasker. Velkommen til fremtidens mode!

SMÅ SKRIDT GØR EN STOR FORSKEL

Hos MR MARVIS leverer vi ikke vores tøj med de ekstra knapper, som i 99,9% af tilfældene alligevel ikke ender med at blive brugt: For hver knap, som vi ikke sender, undgår vi en smule spild. Og i de sjældne tilfælde, hvor en knap falder af, kan du blot kontakte os så sender vi dig naturligvis en ny gratis. Vores emballage, etiketter, trykte materialer osv. er alle enten helt eller delvist lavet af genbrugsmaterialer.

DET ULTIMATIVE MÅL: INTET SPILD

MR MARVIS' mål er at skabe et lukket kredsløb, hvor genbrugsmaterialer bruges til produktionen af vores tøj, og at finde måder, hvorpå vi kan fremstille nye produkter ved brug af tekstilaffald fra produktioner samt laset og/eller beskadiget tøj. Eksempelvis er vi lige nu ved at udvikle et badehåndklæde lavet af genbrugsshorts og andet bomuldstøj. Vi tænker konstant på måder at reducere spild på med det ultimative mål, at vi i sidste ender slet ikke har noget affald. Vi accepterer, at dette er en gradvis og – måske – uperfekt proces, hvor vi er opsatte på at lære af andre og samtidig selv inspirere. Fortæl os, om vi kan lære noget af dig, om vi inspirerer dig, eller begge dele: lad os nå dette mål sammen!